Pasta med tun og kapers

Lækker, nem pastaret med tun og kapers, som er hurtig lavet i en travl hverdag

  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld persille
  • skal af 1 citron
  • saft af 2 citroner
  • 60 g kapers
  • 250 g tunfisk eller 2 ds. tun i vand eller olie
  • 200 g pasta
  • salt og peber

Hvidløg, kapers og persille hakkes. skallen af 1 citron rives af og 2 citroner vrides for saft.

Tunen steges 2 minutter på hver side og lægges til side.

Hvidløg og kapers vendes i olie på panden, hvor tunen er stegt. Citron skal og saft tilsættes med persillen. Det krydres med salt og peber efter behag. Tunen skæres i mundrette stykker og vendes i med pastaen. Wupti et festmåltid. Rucola og cherrytomater passer glimrende til.

Det vågne øje vil bemærke, at min persille er lidt mørkere end normalt. Om sommeren har vi en kæmpe række i haven, som vi fryser ned og bruger af i løbet af vinteren, så ved vi, hvor det kommer fra.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.