Indbagt mørbrad med sur/sød sauce

Det er sødt, det er surt, det er med sauce og indbagt mørbrad. Mums.

  • Ca. 350 g svinemørbrad
  • 1 grøn peber
  • 1 rød peber
  • 2 rødløg
  • 1 dåse ananas eller en frisk ananas i tern
  • Ca. 3 dl olie

Dej

  • 2 spsk. soyasauce
  • 2 spsk. risvin eller sherry
  • 2 æg
  • 4 spsk. mel
  • salt og peber

Sauce

  • 4 tsk. maizenamel
  • 8 spsk. vand
  • Ananassaft fra en dåse ananas eller 2 dl ananasjuice 
  • 8 spsk. sukker
  • 4 tsk. soyasauce
  • 4 spsk. tomatketchup
  • Grøntsager

Pil løgene og skær den i ⅙ stykker
Skyl begge pebre og skær dem i grove tern
Skær ananassen i mindre stykker, hvis den ikke allerede er det. Så er det klar.

Mørbrad
Puds mørbraden og skær den i tern.
Pisk ingredienserne til dejen sammen og vend mørbradstykkerne heri.
Opvarm olien i gryde ca. 180 grader og steg de dejvendte kødstykker heri lidt af gangen i ca 1 minut eller til de er gyldne, gennemstegte. Læg dem på fedtsugende papir.

Sauce

Bland alle ingredienserne til saucen i en gryde og lad den koge op under omrøring. Læg derefter løgstykkerne i og lad dem småkoge ca 1 minut, tilsæt derefter peberfrugt og ananas og lad dem varme igennem, men de skal ikke blive bløde.
Hæld til sidst saucen over kødet og retten er klar til servering:)
Det ser lidt lidt omstændigt ud, men er egentlig en meget simpel ret, der smager helt fantastisk. Kan serveres med ris med løse ris evt. tilsat gurkemeje.

2 Comments Tilføj dine

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.