Kylling med linser og kokos

Prøv denne kyllingeret med linser, kokos og en masse velsmagende krydderier. Serveret med grov mango/ananas chutney. Mums

  • 450 g kylling
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olie
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. koriander
  • 1 tsk. paprika
  • ¼  tsk. chili
  • ¼  tsk. gurkemeje
  • 2 spsk. hakket tomat eller tomatkoncentrat
  • 1 dl linser
  • 2 dl vand
  • 1-2 peberfrugter – gerne i forskellige farver
  • 50 g cashewnødder
  • 1 ds. kokosmælk

Skær kylling i passende stykker og steg på en pande i olie til de er møre, og sæt til side.

Hak løg og hvidløg fint. Ordn peberfrugt og skær i 3-4 cm lange tynde strimler. Put olie i en wok og tilsæt løg og hvidløg og svits dem. Tilsæt krydderier og rør rundt. Kom dernæst peberfrugt, linser, tomat, vand og kyllingen. Lad det småkoge ved middeltemperatur i 15-20 min. til linserne er møre. Sørg for at der er nok væske til linserne.

Dernæst skal kokosmælken og cashewnødderne i og simre sammen med det andet i 5-7 min. Kokosmælken skal helst ikke koge for så er der risiko for at det skiller.

Her er det serveret med ris, drysset med granatæblekerner og hjemmelavet mango/ananas chutney

Tips: Man kan også tilsætte broccoli i mindre stykker eller andre grønsager.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.