En helt ny måde at spise flæsk på og så serveret med nudler. Mums
- 800 g flæsk
- 1 dl soyasauce
- 2 plader nudler
- ½ agurk
- 1 rød peberfrugt
- 150 g soyabønner
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk. chiliflager
- 2 tsk. stødt ingefær
- 6 spsk. sirup
- 2 spsk. farin
Forvarm ovnen på 225 grader varmluft. Skær sværen af flæsket og fordel på en bradepande på bagepapir. Tag soyasauce og smør flæsket på den ene side. Giv det 10 min i ovnen. Skær agurken på et juliennejern og kom i koldt vand. Rens peberfrugten for kerner og skær i 4 cm lange strimler. Efter de 10 min. vendes flæsket og smøres på den anden side med soya. Giv dem yderligere 10 min. Kog vand og hæld over nudlerne. Lad dem stå fem min, inden vandet hældes fra. Bland glaseringen i en skål – pres hvidløget, kom chiliflager, stødt ingefær, sirup og farin op i. Det hele blandes godt. Flæsket tages ud efter de sidste 10 min og smøres med glaseringen på den ene side. Det skal have 5 min i ovnen, inden den anden side smøres og får 5 min. Derefter skal det ud og køle.
Dressing til nudlerne
- 1 spsk. olie
- 1 spsk. soya
- saft af ½ lime
- 2 tsk. østerssauce
- 1 tsk. honning
- 1 tsk. chiliflager
Bland ingredienserne sammen og hæld over nudlerne. Soyabønner og peberfrugt vendes sammen med. Server agurkerne ved siden af. Det hele er nu klar til at spise.