En skøn sommerlig salat med sprøde edamamebønner og sød mango. Mmmm..
- 1 moden mango
- 2 dl bulgur evt. perlebulgur
- 6-8 dl bouillon
- 200 g edamamebønner
- 2 tsk. citronsaft
- 2 tsk. olivenolie
- salt
- peber
Skræl mangoen og skær den i mindre tern. Sæt en gryde over med bouillonen og tilsæt bulguren, når det koger. Hæld koldt vand over, når de er færdige. Sæt en anden gryde over med lidt vand og kom edamamebønnerne i, når det koger. Giv dem 2-3 min. og hæld koldt vand over dem bagefter. Hæld vandet fra bulguren og edamamebønnerne, når de har kølet lidt.
Bland citronsaft, olie, salt og peber i en skål. Kom bulgur, mango, edamamebønner sammen i en skål og vend dressingen forsigtig i.
Stil på køl i 20-30 min. og server.
Tips: Man kan erstatte bulgur med couscous eller perlespelt.