Indbagte cheeseburgers

Vi kender alle almindelige cheeseburgere – hvad med at prøve en lidt anderledes version, hvor den er indbagt? 🙂

Ca. 15 stk.

  • 50 g gær
  • 6 dl lunkent vand
  • 4 spsk. olie
  • 2 tsk. sukker 
  • 1 tsk. salt
  • 2 æg
  • 14 dl hvedemel
  • 800 g oksekød
  • 1 spsk. grøn pesto
  • 1 spsk. allround krydderi
  • ketchup
  • cheddar burgerost
  • æg
  • sesamfrø

Opløs gæren i vandet og olie. Tilsæt sukker, salt og æg. Rør det sammen. Tilsæt melet lidt af gangen, og ælt dejen godt. Det skal æltes ca. 20 min. Lad den hæve i 30 min. 

Mens blandes oksekød med pesto og allround krydderi. Farsen formes til bøffer, som steges to-tre min. ved lidt over middel varme på panden. 

Forvarm ovnen på 200 grader varmluft. Tag en lille håndfuld dej og rul den ud som en mini pizzabund. Kom en teske ketchup på og placer en bøf. Læg en ost på, og lav en lidt større mini pizzabund til at lægge ovenpå. Bund af dej og top af dej trykkes sammen for at lukke hele vejen rundt. Sådan fortsættes der, til alle er lavet. Smør bollen med æg og drys med sesamfrø. Bag bollerne ca. 12-15 min i ovnen.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.