Denne lækre marineret kylling leder tankerne hen til Caribien med masser af sol og varme.
- 4 stk. kyllingefileter
Marinade:
- 1 dl appelsinsaft
- skal af 1 appelsin
- ½ dl rom
- 1 spsk. olie
- 2 fed hakkede hvidløg
- 400 g svampe
- 3 dl hønsebouillon
- Marinaden fra kyllingefileterne
- 2 spsk. hakket estragon
- 2 spsk. maizena
- 2 dl fløde
Prik kyllingefileterne 4-5 gange hver. Læg dem i plasticpose og tilsæt marinadeingredienserne. Slå knude og “fordel” det hele i posen. Lad det marinere på køl ½ -1 time.
Skyl svampene og skær/riv dem i mindre stykker. Hak hvidløgsfeddene.
Tag fileterne op af posen og gem marinaden. Varm olien op på panden og brun fileterne. Tag dem af og hold varme. Sauter hvidløgene kort tilsæt svampene og lad dem brune. Hæld bouillon, marinaden og estragon ved og læg fileterne ned og lad det hele småsimre ca 15 min.
Tag fileterne op og jævn saucen med maizenaen rørt op med fløden. Læg kyllingen tilbage i saucen og retten er klar til servering.
Her serveret med ris kogt i bouillon med gurkemeje. Lækker mad med et vindpust af Caribien 🙂