Boller i karry med asiatisk twist

En klassisk dansk ret, som har fået et twist med ingredienser fra det østlige cucine.

Kødboller

  • 400 g hakket svine-/kalvekød
  • 1 spsk. soya
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 2 tsk. revet ingefær
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • ½ tsk. stødt koriander
  • 1 æg 
  • 2 spsk. mel

Kom alle ingredienser op i en skål og rør godt sammen. Sæt en mellemstor gryde over med 1,5 liter vand til at koge. Tilsæt lidt salt til vandet. Skru ned på middelvarme, når vandet bobler svagt. Lav boller af farsen med en teske, så de bliver lidt mindre end en golfkugle. Læg bollen i vandet og fortsæt til farsen er brugt. Lad dem småkoge i vandet i ca. 10 min inden, de tages op på en tallerken. 

Karrysauce

  • 1 spsk. smør
  • 1 spsk. karry
  • 1 ds. kokosmælk (høj procent kokos)
  • 3 dl kogevand fra kødbollerne
  • 3 spsk. jævner
  • salt
  • peber
  • asiatisk wokblanding (frossen) eller andre grønsager af eget valg fx peberfrugt, løg, babymajs, vandkastanjer og skyøresvampe

Tag en wokpande og smelt smørret. Kom karryen op i og rør rundt. Lad det simre i ca 2 min, så aromaen slippes i karryen. Tilsæt kokosmælk og kogevand fra kødbollerne. Rør godt rundt. Kom jævner i for at tykne saucen lidt, og smag til med salt og peber. Tilsæt til sidst wok blandingen, og kødbollerne. Lad det stå og simre til wokblandingen er varmet igennem. Serveres med ris.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.