Hindbærtærte

Hindbærrene er der nu. Masser af dem. Prøv denne dejlige hindbærtærte på en mørdejsbund, mums.

Mørdej:

  • 225 g mel
  • 150 g smør
  • 75 g sukker
  • 1 æggeblomme
  • 1-2 spsk. koldt vand

Fyld:

  • 350 g hindbær
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk. vanilje
  • 2 spsk. maizena
  • 4 spsk. vand

Bland alle ingredienserne sammen i en røreskål og rør det sammen til en fast kugle. Pak den ind i film eller i en skål og stil den på køl i ca. 1 time.
Forvarm ovnen på 180 grader varmluft. Kom hindbær, sukker og vanilje i en gryde med 3 dl vand. Lad det blive varmet op uden, at hindbærrene koges ud. Når den har nået varmen, så tilsæt maizenaen, som er rørt op og opløst med 4 spsk. vand. Lad det boble i ét minut og tykne, hvorefter det tages af varmen. Fordel mørdejen i et tærtefad. Stik hul med en gaffel i dejen for lufthuller, kom ris eller kikærter på bagepapir ned i fadet, så tærtedejen holdes jævn i overfladen. Bag den først i 8-9 min. Tag den ud af ovnen og fjern bagepapir med ris eller kikærter. Gem evt. ris og kikærter til en anden gang. Kom hindbærfyldet i tærtefadet, så det rammer toppen af kanten på dejen. Kom det i ovnen og bag yderligere 25-30 min. Rør evt. en creme fraiche med vanilje til servering

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.