En ny måde at lave fritter på med soltørrede tomater og hvidløg. Super lækkert og nemt tilbehør 😊
- 1 kg kartofler
- 8-10 soltørrede tomater
- 2 fed hvidløg
- 3 spsk. olie fra de soltørrede tomater
Fjern de værste mærker på kartoflerne. Halver dem og skær dem i firkantede stave så vidt det er muligt. Skær de soltørrede tomater i lange strimler og hak hvidløget fint. Bland nu kartofler, soltørrede tomater, tomater, hvidløg og olie sammen og læg på en bageplade med papir. Bag i ovnen i varmluft 200 grader 40-45 min.