Græsk burger

Med denne burger ledes tankerne mod Grækenland – både feta, oliven og selvfølgelig tzatziki.

Dej

  • 25 g gær
  • 2 dl mælk
  • 1 dl vand
  • 100 g smør
  • 1 æg
  • ½ spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 500 g hvedemel

Bøffer

  • 500 g oksekød
  • 1 spsk.  oregano 
  • 20 stk sorte oliven
  • 25 stk feta (ca. 50 g)

Tzatziki 

  • 1 agurk
  • 2 fed hvidløg
  • 3 dl græsk yoghurt
  • ½ spsk. olivenolie
  • ½ spsk. citronsaft
  • salt
  • peber

Fyld

  • iceberg salat
  • rødløg
  • tomat

Lun mælk, vand og smør ved svag varme i en gryde. Opløs gæren i blandingen, når den er 37 grader. Kom æg, salt og sukker i. Kom til sidst hvedemel i, og ælt dejen godt igennem i 10 min. Form bollerne i ønsket størrelse, evt ca 100 g pr bolle. Lad dem hæve i én time. Forvarm ovnen på 210 grader varmluft. Pensl dem og strø med sesamfrø. Bag dem i 10-12 min. 

Skær agurken på langs og fjern kernerne med en ske. Riv agurken og pres det meste saft ud af kødet. Kom presset hvidløg i med græsk yoghurt, citronsaft, salt og peber. Rør til sidst olivenolie i. Lad tzatzikien stå og trække på køl. Der kan evt. kommes en håndfuld hakket mynte i. 

Bland oksekød med feta og hakket oliven. Form farsen til seks bøffer. De steges ved middelvarme 4-5 min. på hver side. Tjek evt temperatur på kødet. Det skal være omkring 58 grader i midten. 

Skær salaten i strimler, tomaterne i skiver og rødløget i ringe. Byg burgeren med et tyndt lag mayonnaise, salat, tomat, bøf, tzatziki, rødløg og bolletop. Så er det serveret. 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.