En vegetarisk wokret med masser af farver
- 3 dl kikærter, tørret eller 2 dåser
- 1 stor sød kartoffel
- 1 squash
- 1 spsk. olie
- 2-3 forårsløg
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 4 dl vand eller bouillon
- 8-10 små tomater eller 1 ds. hakkede
- 1 tsk. koriander
- 1 tsk. spidskommen
- evt. 1 ds. kokosmælk
Udblød kikærterne i 8-10 timer. Kassér vandet og skyl dem. Kog dem derefter i en gryde i saltet vand.
Snit forårsløgene fint. Skræl og skær den søde kartoffel i tern. Hak løg og hvidløg fint. Skyl squashen og skær den i halve både. Skær tomater i halve.
Kom olie i en wok og tilsæt løg og hvidløg. Svits dem til de er blanke. Tilsæt de søde kartoffeltern sammen med 3 dl vand eller bouillon. Lad det koge lidt. Når kartoffelternene er kogt lidt, tilsæt kikærter, squash og tomater sammen med spidskommen og koriander og rør rundt. Lad det få ved middelvarme til kartoflerne er møre. Tilsæt til sidst forårsløg. Hvis man ønsker lidt “sauce”, kan man med fordel tilsætte kokosmælk de sidste 5 min.