Bladbededolmer med risotto

Dolmer med fyld af risotto i lækker tomatsauce

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g svampe 
  • 300 g ris (risottoris)
  • 1 ½ dl hvidvin
  • 7 dl bouillon vand
  • 140 g revet parmesanost
  • 7-8 store bladbede blade
  • 1 l passata
  • 1 spsk. balsamico
  • 1 spsk. brun farin
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber

Hak løg og hvidløg fint. Rens svampene og skær dem i tern. Kom lidt olie i en gryde og svits løg, hvidløg og svampe. Efter et par minutter tilsættes ris og hvidvin. Når hvidvinen er suget op af risene, så kommes der to øser bouillon i. Endnu to øser hældes i, når risene har absorberet væden. Fortsæt til alt bouillonen er brugt. Sæt en stor gryde med vand over imens.

Blancher bladbedebladene to stykker af gangen. Det skal kun være 45-50 sekunder. Læg dem på et tørt, rent viskestykke.

Tilsæt revet parmesanost i risottoen til sidst. Lad den stå og køle lidt. Varm passataen igennem i en sauterpande. Tilsæt balsamico, brun farin, salt og peber. Smag den eventuelt til med mere af de forskellige. Sæt sovsen på laveste varme.

Tag et bladbede blad og kom to-tre spiseskefuld risotto på bladet længst nede ved det tykkeste af bladet, hvor stilken plejer at være. Fold det nederste af bladet over risottoen, hver side ind over og rul det ned mod enden af bladet. Fortsæt sådan med alle bladene. Hvis de har svært ved at holde sig lukket, så kan der bruges madsnor. Kom rullerne op i tomatsovsen, og lad det simre i ti min. Klar til servering.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.