Det er altid lækkert med kartoffelsalat. Prøv denne evt. til frikadeller eller grillmad.
- 1 kg kartofler
- 2 dl creme fraiche
- 2 tsk. sennep
- 2 spsk. mayonnaise
- 2 tsk. citronsaft
- salt og peber
- 100-150 g syltede agurker
- evt. 1-2 tsk. sukker
Fjern mærker og øjne på kartoflerne og kog dem i en gryde til de er møre. Bland creme fraiche, sennep, mayonnaise, citronsaft og rør sammen. Krydr med salt og peber. Tilsæt sukker hvis dressingen ønskes mindre syrlig. Når kartoflerne er kogte, overhæld dem med koldt vand. Skær dem i skiver, når de er kolde, og kom i en skål. Skær ligeledes de syltede agurker i små tern. Vend forsigtig dressingen i sammen med de syltede agurker. Sæt på køl til servering.