Æble/rødbedesuppe med flødeskum og marcipancroutoner

Rødbeder og æbler er der nu her – dette er en skøn kombination af de to med knasende croutoner og cremet flødeskum. 🤤

  • 800 g æbler
  • 800 g rødbeder
  • 1 l vand
  • 1,5-2 spsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. citronsaft
  • 5-6 dl vand
  • evt. sukker

Pynt:

  • 200 g marcipan
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ½ l flødeskum

Skræl æbler og rødbeder og skær i mindre tern. Kom ternene i en gryde med 1 liter vand. Kog det i en 1-1,5 time til rødbederne er møre. Æblerne koger hurtigere ud. Purér derefter til den er jævn. Tilsæt vanille, citronsaft og tilsæt yderligere 5-6 dl vand mere, evt. sukker hvis man ønsket den sødere. Rør i det og sæt tilbage på blusset i 5-8 min. på svag varme.

Skær marcipanen ud i tern af 1×1 cm. Bland vanille og sukker og vend dem deri. Bag i ovnen på 200 grader i 5-7 min. Husk at holde godt øje. De bliver hurtigt sorte. 

Pisk fløden til flødeskum.

Server suppen lun med croutoner og flødeskum.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.