Rødbedesalat lun

En dejlig tilbehør, der kan bruges til så at sige alt kød. Den lidt syrlige æblemost akkompagnerer de milde rødbeder rigtig godt. 

  • 1 kg rødbeder
  • ½ l æblemost
  • 2 spsk. sukker
  • persille

Vask rødbederne. Skræl dem og skær dem i rimelig store tern. Kog dem møre i æblemosten. De skal koge rimeligt længe, stik i den med nål, der skal gå ind uden for meget modstand. 

Tag dem op, når de er møre, og hold dem varme under staniol eller lign. Tilsæt sukker til æblemosten i gryden og lad den reducere til ca ¼ – den skal begynde at være sirupsagtig.

Vend rødbederne og den hakkede persille let i “siruppen” og server.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.