Linsesuppe

Suppe og efterår hører bare sammen. Her er en dejlig vegetarisk linsesuppe. 🙂

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 stængler bladselleri
  • 2 gulerødder
  • 1 spsk. garam masala
  • 250 g grønne linser
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 spsk. tomatkoncentrat 
  • 1,5 l grøntsagsbouillon
  • 2-3 kviste timian

Hak løg og hvidløg fint. Snit bladselleri i skiver, og skær gulerødderne i fine tern. Varm en spsk olie op i en gryde. Svits løg og hvidløg 2 min. Tilsæt garam masala og steg yderligere 2 min. Kom bladselleri og gulerødder i, og rør godt rundt. Lad det stå og stege ved lav varme i 5 min. Tilsæt linser og rør rundt. Tilsæt hakkede tomater, tomatkoncentrat, bouillon og timian. Bring det i kog, og skru helt ned for varmen. Lad det stå og simre i 60 min. Tilsæt mere vand eller bouillon, hvis linserne ikke er dækket. Smag til med salt og peber.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.