Mangler du et super saftigt brød, der laves i en håndevending? Svaret er her 🙂
- 25 g gær
- 5 dl vand
- 400 g hvedemel
- 100 g ølandshvedemel
- ½ tsk. salt
- 250 g tomater
- 4 kviste rosmarin
- 1 dl olie
Rør gær og vand sammen med gaffel til gæren er opløst. Tilsæt melet og rør det sammen med gaffel. Lad det hæve ca 1 time.
Tænd ovnen på 220 grader.
Hæld det i bageform ca 20×25 cm. Det er meget klistret og “langt” at hælde i. Hæld olien ud over og lav fordybninger i dejen. Skær tomaterne i halve og fordel dem over dejen. Rosmarinen plukkes af kvistene og stikkes i dejen. Drys med salt ovenpå.
Bages 15-20 min. ved 220 grader.