En lækker chokoladedessert som passer perfekt til nytår. Eller enhver anden anledning 😋
ca. 8-10 stk. til ramekin sæt
- 200 g mørk chokolade
- 200 g smør
- 1½ spsk. cointreau
- 175 g sukker
- 6 æg
- 1 dl hvedemel
- 3 spsk. kakaopulver
- ½ tsk. salt
Smelt smør og chokolade sammen i en gryde. Rør til sidst cointreau med i. Pisk sukker og æg luftige. Vend den afkølet smør og chokolade i æggemassen. Bland mel, kakao og salt og vend det i dejen. Smør hver ramekin skål med smør og hæld dejen i dem. Stil dem i fryseren i min. 3 timer.
De skal bages i ovnen på varmluft 180 grader i ca. 20-25 min. Det kan variere fra ovn til ovn med bagetiden for at opnå den rette bløde kerne i kagen.
Kan serveres med jordbærsauce og vaniljeis.