Grøntsagswok med sød chili og cashewnødder

En dejlig nem wok med masser af grøntsager og en skøn “sauce” 😃

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olie
  • 4 gulerødder
  • 250 g hvidkål
  • 4 dl vand
  • 1 squash
  • 1 snackpeber
  • 250 g nudler
  • 40 g cashewnødder
  • 2 spsk. soyasauce
  • 2 spsk. østerssauce
  • 2 spsk. sød chilisauce

Hak løg og hvidløg fint. Snit hvidkålen i fine strimler. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Vask squashen og skær den i tern. Ordn snackpeberen og skær i små stykker. 

Kom olie i en wok og kom løg og hvidløg ved. Svits til de bliver klare og tilsæt gulerødder sammen med 2 dl vand. Lad det stå i 8-10 min. Tilsæt nu den snittede hvidkål og rør rundt. Kom soya og østerssauce i og lad det stå 5 min. igen. Tilsæt de sidste grøntsager, det sidste vand og chilisauce og lad det hele stå i 15-20 ved middelvarme. Rør jævnligt. 

Kog nudlerne efter anvisningerne og vend i som det sidste sammen med cashewnødder. 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.