En lidt anderledes gule ærter end den, man kender fra barn. Det stegte kød i stedet for det kogte bidrager absolut med noget pragtfuldt. Smager pragtfuldt. 🙂
- 1,5 kg god ribbensteg
- 1 god øl
- 2,5 dl vand
- salt og peber
- 150 g bacon i tern
- 3 stk gulerødder
- ¼ selleri
- 2 mellem persillerod eller pastinak
- 3 mellem kartofler
- 2 porrer
- 1 kvist timian
- 6 dl vand
- 100 g gule flækærter
- salt og peber
Brun ribbenstegen i ovnen ca 20 min. ved 220 grader i en bradepande. Tag den ud og krydr med salt og peber. Hæld øl og de 2,5 dl vand ved. Skru ned til 200 grader og lad den stå 1,5 time.
Skræl gulerødder, selleri, persillerod (pastinak) og kartofler og skær den i passende tern. Rens porrerne og skær i skiver.
Steg baconen sprød og tilsæt grøntsagerne og vend dem nogle gange. Tilsæt timian og de 6 dl vand. Tilsæt de gule ærter og timian.
Lad det koge ca. 30 min. uden låg.
Tag ribbenstegen ud og læg den på et bræt. Hæld grøntsagerne i bradepanden og vend rundt. Læg ribbenstegen tilbage i bradepanden og sæt det tilbage i ovnen. Brun retten ved 225 grader ca. 15 min.
Vupti færdig:)
Serveres med groft brød og sennep.