Lakserulle

En let og lækker forret, som kan laves på forhånd inden gæsterne kommer.

  • 1,5 dl creme fraiche 38%
  • 100 g koldrøget laks
  • 45 g ørredrogn
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 spsk.  dild
  • 8-10 skiver koldrøget laks

Dræn creme fraichen i to-tre timer inden, den skal bruges. Kom creme fraiche op i en skål. Skær de 100 g laks i små stykker og vend det i creme fraichen sammen med ørredrogn og citronsaft. Hak dild og vend med i cremen. Læg noget film på bordet og læg lakse skiverne i forlængelse af hinanden på filmen med den lange side lodret. De skal gerne krydse hinanden en smule for at hænge sammen. Kom cremen på midten af lakse skiverne og rul siderne sammen om cremen ved hjælp af filmen. Luk filmen godt sammen i hver ende og læg lakserullen på køl i minimum 1 time. Skær rullen ud i to cm skiver og fordel på fire-seks tallerkener.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.