Let og lækkert aftensmad – hjemmebagte madpandekager med havregryn og grønsagsfyld. Også godt i madpakken dagen efter. 😊
10-12 stk.
- 150 g hvedemel
- 50 g havregryn
- ½ tsk. salt
- 3 æg
- 4 dl mælk
- 3 spsk. vand
- olie eller smør til stegning
Alle ingredienser røres sammen til en jævn blanding. Den vil være lidt grov pga. havregrynen. Lad dejen hvile i 30 min. på køl.
Put en smule olie på panden, så den lige får en omgang olie over hele overfladen, og hæld det derefter i dejen. Bag pandekagerne til de er lysebrune. Hold dem varme evt. under stanniol og et viskestykke.
Grønsagsfyld
- 200 g hvidkål
- 200 g gulerod
- 1 peberfrugt
- 1 squash
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. olie
- 2 tsk. sød chili sauce
- 1 tsk. soya
- 3-4 dl vand
Hak løget og hvidløg fint. Finsnit hvidkålen. Skræl gulerødderne og snit dem i små tynde stave ca. 4 cm lange. Skyl squashen og skær i tern. Ordn peberfrugten og skær i strimler ca. 3 cm.
Kom olie i en wok sammen med løg og hvidløg. Svits dem. Tilsæt hvidkål og gulerødder sammen med 2 dl vand. Rør rundt og lad det småsimre i 10-15 min. Kom soya og sød chili sauce ved. Tilsæt peberfrugt og squash evt. med ekstra vand. Giv det yderligere 5-10 min.
Krydr med peber og lidt salt.