Lækre hjemmebagte croissanter med hakkede mandler og sukker. Perfekt til morgenmaden.
ca. 12 stk.
- 1,5 dl vand
- 1 dl mælk
- 1 æg
- 25 g gær
- 500 g mel, der gerne må have lagt i fryser et par timer
- 60 g sukker
- ½ tsk. salt
- 250 g smør til indrulning
- 1 æg til pensling
Bland mælk og vand i skål og opløs gæren heri. Tilsæt æg, hvedemel samt sukker og salt. Ælt dejen sammen ca. 3-4 min. på maskine eller i hånd.
Læg i køleskab ca. 30 min.
Rul smørret ud mellem 2 lag bagepapir til et kvadrat på 15×15 cm. Det er lettest at gøre ved at skære det i skiver og lægge dem tæt sammen. Arbejd mindst muligt med det, så det ikke bliver for blødt.
Tag dejen ud af køleskab og rul det ud til kvadrat der er ca. 1 cm tyk. Læg smørret i midten og fold de 4 dejsider ind over, så smørret er helt “pakket ind”. Læg den i køleskab igen ca. 30 min.
Tag dejen ud af køleskabet og læg det på meldrysset bord. Rund det ud til et rektangel, der ca. er 7 mm tykt. Fold de to ender ind mod hinanden og fold dejen en gang til, så den er i 4 lag. Gentag udrulningen og foldningen igen og læg den tilbage i køleskab ca. 30 min.
Tag dejen ud af køleskab og rul det ud til en aflang firkant ca. 80×25 cm. Skær den i 12 trekanter. Rul dem til trekanter fra den brede ende mod den spidst.
Lad dem efterhæve ca. 30 min.
Bag den på næstnederste rille i en 225 grader varm ovn ca. 15-20 min.
Her er de drysset med hakket mandler og strøsukker. Man kan evt. lægge marcipan, nougat eller chokolade i som fyld inden man ruller dem:)