Lækker hjemmelavet calzone som er perfekt til en hyggelig stund med familien.
Pizzadej 2 stk.
- 3 dl vand, lunkent
- 50 g gær
- 6 dl hvedemel
- 2 dl anden mel eller havregryn
- 1 tsk. salt
- 2 spsk. olivenolie
Fyld
- 150 g pizzaost
- 100 g god italiensk skinke i store skiver
- 1 ds. hk. tomat
- 2 tsk. oregano
- salt og peber
- 1 aubergine
- ½ squash
Opløs gæret i vandet, og de andre ingredienser blandes i. Ælt i 5-6 min. i en røremaskine. Dejen kan hæve, som man har tid og lyst til.
Skyl squash og aubergine og skær i skiver. Drys aubergineskiverne med salt og lad det trække i 20-30 min. Skyl derefter saltet af og læg dem på en bageplade med bagepapir med squashskiverne. Sæt i ovnen på 200 grader og grill dem til de får lidt farve. Lad det køle lidt og skær i tyndere strimler.
Kom de hakkede tomater i en beholder og bland oregano, salt og peber i.
Tænd ovnen på 230 grader traditionel ovn. Del dejen i 2 stykker og rul hver portion ud til en pizza med en diameter på ca. 30 cm som en almindelig pizza.
Kom nu tomatsaucen på og drys med squash og aubergine. Læg skinkeskiverne over og drys med osten. Læg den anden udrullede dej over og tryk kanten rundt med en gaffel.
Bag i en varm ovn på 230 grader på nederste rille i 8-10 min.