En skøn gratin med porre og skinke. Nemt og enkel aftensmad til hverdagen.
- 4 flotte porrer, kun det hvide
- 300 g skinke
Sauce
- 50 g smør
- 2 spsk. hvedemel
- ½ – ¾ l mælk
- 100 g parmesanost
- 1 spsk. dijonsennep
- 2 spsk. estragon
- salt og peber
Brødblanding
- 2 tykke skiver brød, kørt til brødkrummer på foodprocessor
- 50 g parmesan
- skal af 1 citron
- 2-3 spsk. olie
Sauce
Smelt smørret ved middel varme, tilsæt melet og rør den glat. Tilsæt mælken lidt efter lidt, hvor den bliver pisket godt imellem. Fortsæt til den tykner og er hvid og glat. Lad den få et opkog under omrøring. Tilsæt dijonsennep og estragon og smag til med salt og peber.
Bland ingredienserne til brødblandingen i skål
Skyl porrerne grundigt for evt. jord og flæk dem på langs. Læg den i smurt, ovnfast fad. Læg skinken henover evt. rul porrerne ind i, hvis man bruger hele stykker skinke. Hæld saucen henover, fordel brødblandingen jævnt over saucen.
Bag retten i ovnen ved 180 grader i 40-45 min. til overfladen er gylden og sprød. Serveres evt. med grøntsager som fx salat eller råkost.
Dejlig enkel hverdagsret:)