En lækker bisque til forret, som er hurtig lavet og smager pragtfuldt.
- 250-300 g rejeskaller
- 1 stilk bladselleri
- 1 gulerod
- 1 løg
- 4-5 stilke dild med stængler
- ½ flaske hvidvin
- 2-2,5 dl fløde
- 1 tsk. tomatkoncentrat
- salt og peber
- 3 spsk. olie
Skræl guleroden og pil løget. Skær gulerod, bladselleri og løg i små tern. Sauter grøntsagerne i olien i gryde eller sauterpande. Tilsæt skaller fra rejerne, dild og tomatkoncentrat og vend det lidt med.
Hæld vinen med ved og lad det simre ca. 15 min. (Det er vigtigt, det ikke småkoger for længe, da det ellers bliver bittert).
Tag det af varmen og sigt det gennem en finmasket si. Pres lidt ved det sidste for at få al smag med. Hæld det tilbage i gryde/pande og smag til med salt og peber. Hæld fløden ved og lad det simre, til det er jævnet til passende konsistens.
En rigtig festforret, der egentlig er lavet af skaller, man ellers bare ville blive smidt ud:) Kan med fordel laves dagen før.