En skøn kage med smag af hyldeblomst – en kage som med fordel kan bages dagen før.
- 3 æg
- 150 g sukker
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1½ dl neutral olie
- 1 dl creme fraiche
- ½ dl hyldeblomstsaft
- 1 tsk. grøn frugtfarve
- 1 lime, skal og saft
- 2 tsk. bagepulver
- 200 g mel
Forvarm ovnen på 175 grader varmluft. Pisk æg, sukker og vanilje luftig. Kom olie, creme fraiche, hyldeblomstsaft, grøn frugtfarve og skal og saft fra lime op i. Rør rundt, så massen bliver helt glat.
Bland mel og bagepulver inden det vendes i kagemassen. Find en form, der er ca. 36cm x 27cm. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 45-50 min. Tjek kagen undervejs ved at stikke en stegegaffel eller et grillspyd ned i massen, hvis der hænger dej på, så skal kagen have længere tid.
Kagen kan pyntes som man har lyst til.
Den kan sagtens bages dagen før, og stadig være saftig.