And på sprød salat med grillede ferskner

En dejlig salat med saftige grillede ferskner – perfekt til sommerens grillaftener.

  • 3 andebryst på ca. 300 g 
  • 300 g blandet salat
  • 4 nektariner
  • 1 granatæble
  • salt og peber

Dressing

  • 5 spsk. olie
  • 1 spsk. dijonsennep 
  • 1 spsk. honning 
  • saft af ½ citron 
  • salt og peber

Rids andebrysterne på skindsiden og krydr med salt og peber på begge sider. Brun kødet på begge sider på varm pande begynd med skindsiden, så smelter fedtet lidt og danner grundlag for den videre bruning. Sæt dem i ovnen ca. 15-17 min. ved 200 grader og lad dem hvile tildækket ca. 7-10 min. inden udskæring.

Del nektarinerne i kvarter og gril dem på grill eller tør grillpande. Pisk ingredienserne til dressingen sammen.

Anret hver tallerken med salat i bunden, hvorpå nektariner, andebryst og granatæbler anrettes inden dressingen fordeles over.

Nektarinerne kan sagtens byttes til de gode blommer, der også er i denne tid.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.