Lækker og velsmagende ret med mør kylling, gode indiske krydderier og her serveret med perlebyg
Blomkål
- 2 dl tørrede kikærter, eller 1 ds.
- ½ blomkål
- 50 g soltørrede tomater
sauce
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. olie
- ½ tsk. garam masala
- 1 tsk. spidskommen
- 1 tsk. koriander
- 1 cm frisk ingefær
- 1 ds. kokosmælk
- 1 dl vand
- ½ ds. hakkede tomater
- 3 spsk. tomatkoncentrat
kylling
- 450 g kyllingebryst
- 1 spsk. olie
- salt og peber
Udblød kikærterne i vand i 8-10 timer. Kassér derefter vandet og kog dem i en gryde med saltet vand i ca. 40 min. til de er møre. Kikærter på dåse kan også bruges.
Del blomkålen i små buketter og skær de soltørrede tomater i tern. Når kikærterne er møre, vend nu blomkål, de soltørrede tomater, olie fra de soltørrede tomater, salt og peber sammen og kom i et ildfast fad. Sæt fadet i ovnen på 200 grader i 20-25 min. Rør rundt engang imellem.
Fjern sener fra kyllingebrystet, og skær i mundrette stykker. Kom olie i en pande og steg kyllingen til den er mør. Krydr med salt og peber og sæt til side.
Hak løg og hvidløg fint, og skræl ingefæren. Skær ingefæren i små tern. Kom olie i en gryde og sauter løg, hvidløg og ingefær i 2-3 min. Tilsæt krydderierne og giv det 1 min. under omrøring. Tilsæt vand, kokosmælk, tomatkoncentrat og de hakkede tomater. Rør rundt og skru ned på middelvarme. Hold øje med saucen mens den tykner. Når blomkål/kikærterne er færdige i ovnen, vendes saucen og kyllingen i. Lad det stå på eftervarme i ovnen.
Server med ris, eller perlebyg som her.