Græskarsuppe med bagt græskar

Meget smagfuld suppe ….. uhm …..er kun bedre dagen efter 😊

  • 1 hokkaido græskar ca 1,1 kg
  • 3 spsk. olie
  • 3 gulerødder
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2,5 dl fløde
  • 3 madæbler mellem størrelse
  • 1 spsk. hakket ingefær
  • 1 spsk. paprika
  • 3 spsk olie
  • 1,5 l bouillon med høns eller grøntsags
  • salt og peber

Topping

  • 200 g hakket bacon
  • 2 porretoppe
  • 1 løg
  • 50 g ristede solsikkekerner

Skyl græskarret og del det. Fjern kernerne og skær det i både. Læg dem i ovnfast fad og vend det i ca. 3 spsk. olie.

Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 20 min.

Skræl gulerødderne og skær dem i skiver, pil løg og hvidløg og skær dem i tern. Vask æblerne, fjern kernehus og blomst og skær dem i mellemstore tern.

Varm olien i gryde. Steg løg og hvidløg klare. Tilsæt gulerødder og madæbler og lad dem riste med et par minutter. Tilsæt ingefær, paprika, salt og peber. Vend det rundt igen. Tag af varmen.

Tag græskar ud og fjern skrællen. (Den virker lidt melet, det er fint.)

Læg græskarkødet i gryden, sæt over varmen, vend rundt. Hæld bouillon ved og lad det småsimre ca. 25 min.

Blend suppen til den er jævn, glat. Tilsæt fløde og lad varme. Smag til med salt og peber.

Rist baconen. Hak løget i tern og skær porretoppe i ringe. Tilsæt det baconen og lad det stege med til løg og porretoppe er bløde.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.