Pasta med stegt kylling, lime og soltørrede tomater

Med en pastaret går man sjældent galt i byen – denne er velegnet til de dage, man skal have noget nemt og smagfuldt

  • 400 g pasta (her båndpasta)
  • 500 g kyllingefilet
  • 50 g soltørrede tomater
  • 2 lime
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. tørrede chili eller 1 frisk, hakket
  • 3 spsk. olie
  • salt og peber
  • friske basilikumblade

Sæt 3 l vand over i gryde. Tilsæt salt.

Læg pastaen i, når det koger og lad det blive al dente.

Skær kyllingen i strimler. Pres hvidløget. Hak tomater, hvis de er halve. Pres saften af limefrugterne.

Varm olien op på pande. Steg kyllingekødet. Tilsæt tomater, chili, hvidløg, limesaft, salt og peber. Lad varme kort.

Vend pastaen i og tilsæt basilikumbladene.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.