Italiensk oksegryde – vintermad med masser af smag

Simremad er noget af det allerbedste ved vinteren – denne er absolut værd at prøve!

Bemærk – denne ret er hovedsagelig en voksenret og ikke særlig børnevenlig grundet den kraftfulde smag.

  • 800 g skært oksekød
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 kg blandet rodfrugter
  • 250 g champignon
  • 4 laurbærblade
  • 7-8 kviste timian
  • 2 kviste rosmarin
  • 5 dl rødvin
  • 2 ds. hakket tomater eller 1 gl. passata 900g
  • 70 g tomatpuré
  • ½ l oksebouillon
  • salt og peber
  • smør eller olie

Hak løgene fint, skær hvidløg i skiver, rodfrugterne i grove stykker og champignon i tykke skiver. Stil det lidt til side.

Skær kødet i mundrette stykker, hvis det er en klump og krydr med salt og peber. Brun det i smør eller olie i en tykbundet gryde. Tag det efterfølgende op.

Læg grøntsagerne, timian, rosmarin, laurbær, salt og peber i gryden med lidt mere smør/olie og lad det riste til grøntsagerne begynder at tage farve og løgene bliver klare.

Læg kødet tilbage i gryden med tomatpuré, rødvin og bouillon.

Lad det simre under løbende omrøring 2-3 timer under låg til kødet kan deles med gaffel.

Hvis væsken ikke er kogt så meget ind som ønsket, så lad det koge uden låg til ønsket konsistens.

Server med kartoffelmos, en vintersalat eller et godt brød.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.