Skønne kikærtenuggets som et godt alternativ til de kødfrie dage
- 2 ds. kikærter eller 3,5 dl tørrede
- 100 g squash
- 100 g gulerod
- 1 løg
- 2 æg
- 1 tsk. paprika
- 6 spsk. mel
Panering
- 3 dl rasp
- ½ tsk. salt
- ½ tsk. peber
- 1½ dl olie neutral
Hvis tørrede kikærter udblød i 10-12 timer i vand. Kassér vandet.
Kom kikærter i en skål. Skræl guleroden og riv den groft sammen med squashen. Kom det med op i skålen.
Riv ligeledes løg og kom i skål sammen med æg, peber og paprika. Kom en stavblender i og blend det til en glat fars. Sidst tilføjes melet lidt af gangen, og det hele røres godt sammen. Lav eventuelt farsen dagen før, så det kan trække smag på køl.
Kom rasp i en dyb tallerken med salt og peber.
Varm en pande op til lidt under middel varme med olie. Form en klump på størrelse med en golfkugle og gør den flad. Vend den godt i raspen og kom den på panden. Giv den 2-3 min på hver side eller til de er gyldne. Kan nydes med dyppelse som remoulade, ketchup eller salatmayonnaise.