En skøn thai inspireret ret med dejlig krydret smag –
Kødboller
- 450-500 g kyllingefars
- 1 fed hvidløg
- ½ dl havregryn
- 1 tsk. spidskommen
- 1 tsk. koriander
- salt og peber
- 1 bouillonterning
Sovs
- 250 g gulerødder
- 100 g frisk ananas evt. på dåse
- 1 snackpeber
- 1 løg
- 1 spsk. olie
- 1 ds. kokosmælk
- 4 tsk. rød karry pasta
- 1 spsk. blommesauce eller sød chilisauce
- 2 spsk. sukker
- 3-4 tomater eller ½ ds. hakkede tomater
- 3-4 dl ris
- peanuts
- evt. 1-2 dl mælk i sovsen
Hak hvidløget fint. Bland kyllingefarsen sammen med hvidløg, havregryn, spidskommen, koriander, salt og peber. Rør godt sammen
Klargør en gryde med vand og en bouillonterning. Når vandet koger, formes farsen til boller – størrelsen efter ønske – og lad dem derefter koge i 10-12 min. til de er færdige. Tag kødbollerne op af vandet bagefter.
Skræl gulerødderne og finsnit i små stave 5-6 cm lange og et par mm tykke. Skær ligeledes snackpeberen i passende tynde strimler. Hak løget. Hak tomaterne fint hvis du ikke bruger hakkede tomater på dåse, og skær ananassen i små tern.
Kom nu olie i en wok sammen med løget, som svitses. Tilsæt de kogte kødboller. Tilsæt derefter kokosmælken og den røde karrypasta. Rør sammen og tilsæt blommesaucen, sukker og de hakkede tomater.
Lad det småsimre ved middelvarme og ved jævnlig omrøring i 5-7 min.
Tilsæt slutteligt de fintstrimlede gulerødder og snackpeber samt ananas og giv yderligere 5 min.
Server med ris og peanuts.