En super nem ret til de dage hvor det godt må være nemt men stadig lækkert
- 1 løg
- 1 spsk. olie
- ½ squash
- 3 mellem gulerødder
- 100 g hvidkål
- 100 g ærter
- 6 æg
- 1 spsk. olie
- 2 spsk. soya
- 1 spsk. østerssauce
- 250 g nudler
Skræl og skær gulerødderne i fine strimler. Finsnit hvidkålen. Skyl og skær squashen i tynde strimler. Hak løget.
Kog nudlerne som angivet på pakken. Fjern vandet når de er klar.
Kom 1 spsk. olie i en wok og slå de 6 æg ud deri. Vend det nu rundt i wokken til det begynder at samle sig men ikke fuldstændig. Det skal ligne begyndende røræg men mere flydende til slut. Kom det over i en tallerken.
Kom igen 1 spsk. olie i wokken og tilsæt løg og lad dem svitse. Tilsæt derefter den fintsnittede hvidkål, gulerod – og squashstrimlerne og vend det sammen. Lad det stå 2-3 min. under omrøring. Tilsæt soya og østerssauce. Vend rundt. Tilsæt nu nudler, ærter og æggemassen. Vend det igen rundt og lad stå på lav varme i 3-4 min. til æggemassen har sat sig lidt.