Lækker saftig kylling med masser af smag
- 350 g inderfilet, andre kyllingestykker kan også bruges
- 1 spsk. paprika
- salt
- peber
- olie til stegning
- 1½ dl bouillon
- 1 laurbær
- 3-4 fed hvidløg
- 2 spsk. persille
Start med at rense kyllingen. Bland paprika, salt og peber på en tallerken eller en skål, hvor kyllingen skal vendes i, så den bliver smurt ind i krydderierne. Hvidløgene kommes på en pande med lidt olie og steges til overfladen er brun. De lægges fra på en tallerken. Olie kommes på panden og kyllingen brunes i nogle minutter på hver side, hvorefter bouillon og laurbær hældes ved. Lad det stå og småsimre i 10-15 min. Hvidløget skrælles for det brune og kommes i en morter eller skål sammen med persillen. Det knuses og blandes godt sammen. Når kyllingen har simret, blandes persille og hvidløg i. Det skal simre endnu 5 min. og så er det klar til servering.