Italienske snegle med flødeost og soltørrede tomater

Lækre madsnegle lige til madpakken

  • 2,5 dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. sukker/honning 
  • 1 spsk. olie
  • 400-450 g hvedemel (Her er brugt 250 g pizzadej og 200 g hvedemel)
  • 200 g flødeost
  • 145 g soltørrede tomater (1 glas) 
  • 3 kviste rosmarin
  • 1 æg til pensling
  • Evt. rosmarin til pynt

Hæld vand i skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker og olie. Hæld melet i dejen til den er glat og smidig. Lad hæve lunt ca 30 min.

Hæld olien fra tomaterne og rør dem sammen med osten og rosmarin.

Rul dejen ud på et meldrysset bord 25×50.

Smør osteblandingen ud på dejen og rul den sammen som en roulade. Skær den i 16 skiver.

Sæt sneglene på bagepapir, bøj den yderste ende ind under sneglen. Lad dem hæve tildækket ca 15 min.

Smør med æg og bag dem ved 200 grader ca. 12-15 minutter. Uhm:)

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.