Lækker cheesecake med cremet ostemousse 🤤
Bund
- 200 g digestive kiks
- 125 g smør
Ostemousse
- 200 g flødeost
- 150 g florsukker
- 1 vaniljestang eller 1 spsk. vanillesukker
- 3 dl fløde
- 4 blade husblas
Frugtgele
- 7 dl saft
- 4 blade husblas
- 150 g hindbær
Bund
Knus kiksene, læg den evt. ned i en pose og bank dem med kagerulle. Smelt smørret i gryde. Bland kiksesmuldret og smørret og fordel det i bunden af en ringform på 18 cm.
Bag i ovn ca. 10 min. ved 200 grader … lad køle.
Ostemousse
Rør florsukker og flødeost godt sammen. Pisk fløden med kornene af vanilje eller vaniljesukkeret. Den skal kun lige danne toppen.
Læg husblassen i blød i koldt vand ca. 5 min., og opløs den herefter i vandbad. Lad det køle lidt. Rørt derefter 3 spsk. af fløden sammen med den afkølede husblas. Bland det i den resterende del af flødeskummet. Sidst vendes flødeblandingen med flødeosten rørt med flormelis.
Fordel det på den afkølede kiksebund. Sæt koldt minimum 4 timer gerne til dagen efter.
Frugtgele
Læg husblassen i blød i koldt vand ca 5 min., og opløs den herefter i vandbad. Varm saften op og læg husblassen i gryden under omrøring. Lad køle ned.
Hæld derefter geléen over fromagen og stil atter koldt ca 3 timer.
Pynt med hindbær eller anden frugt:)
En dejlig enkel opskrift, der kun vil vinde ved at blive lavet dagen før servering derfor ideel til buffeter eller anden festdessert:)