En cremet pastaret med mør kylling, skøn estragon og så er den hurtig lavet.
- 450 g kyllingefilet
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 x 1 spsk. olie
- 100 g ærter, frosne
- 100 g bønner, frosne
- 500 g frisk pasta
- 2 dl creme fraiche
- 1 spsk. tørret estragon
- salt
- peber
Hak løg og hvidløg fint. Skær kyllingefileterne ud i mindre stykker.
Kom olie på en pande og steg kyllingen mør under omrøring. Kom nu olie i en gryde og svits løg og hvidløg til de er klare. Tilsæt kød og de frosne grønsager og rør i 1 min. Derefter skal creme fraiche og estragon i. Krydr med salt og peber og rør en gang til. Kog pastaen al dente i en gryde med salt. Lad den afdryppe og vend sammen med kyllingeblandingen.
En cremet ret som er hurtig lavet og smager dejligt.