En rigtig lækker tilberedning, der er lækker som aftensret og ligeledes god til buffet 😊
- 1 hel kylling ca. 1300 g
- 400 g kyllingefars
- 1 lille løg
- 2 fed hvidløg i små tern
- 250 g svampe/champignon
- 50 g soltørrede tomater i tern
- 2 dl persille hakket
- salt og peber
- 25 g smør
Rens svampene/champignonerne og skær dem i små stykker. Varm en pande og læg svampene på. Rist dem ved høj varme og rør mindst muligt. Tilsæt smør, når de er ristede. Tilsæt soltørrede tomater, hvidløg, persille, salt og peber. Lad det hele blive vendt sammen ca. 2-3 min. Tag af varmen og lad det køle lidt.
Rens kyllingen. Læg den med brystet nedad og skær langs rygraden hele vejen igennem. Lad skarp kniv køre langs ribben og brystben “hele vejen rundt”, så kyllingen til sidst er befriet fra skroget. Vi plejer at lade over lårben og under lårben blive siddende.
Læg farsen ind i kyllingen, så den bliver fyldt, hvor benene er udtaget. Sy den sammen igen eller sæt den sammen med tandstikker. Den vil se lidt “flad ud” men “rejser” sig under stegning. Krydr med salt og peber udvendig.
Læg i ovnfast fad og steg i ovnen ca. 45 min. med ca. 2 dl vand i bunden af fadet.