En dejlig simreret, som smager endnu bedre ved at blive lavet den første dag og spist den næste.
- 1200 g osso buco
- 1 spsk. paprika
- 3 dl mel
- salt og peber til kød
- 100 g smør
- 1 hakket løg
- 3 fed hvidløg
- 70 g koncentreret tomat
- 700 g passata eller 2 ds. flåede tomater
- 5 dl rødvin
- 3 dl vand
- 5-6 laurbær
- 5-6 kviste timian
- salt og peber
- 4 gulerødder
- 3 mellem pastinak
- 1 porre
Bland mel, paprika, salt og peber på en tallerken. Vend osso bucoen deri og brun dem gyldne på begge sider i smørret. Tag dem op og læg dem til side. Vend de hakkede løg og hvidløg i gryden, tilsæt koncentreret tomat og rist lidt. Læg kødet tilbage og tilsæt rødvin, passata, vand, laurbær, timian, salt og peber. Vend det forsigtigt rundt. Lad det stå og hygge over sagte ild/blus ca. 1 ½ time, husk at omrøre nu og da, så det ikke brænder på. Spæd evt. med mere vand, hvis det er nødvendigt.
Skræl imens gulerødder og pastinak og rens porrerne. Skær grøntsagerne i passende stykker, på næsten samme størrelse. Tilsæt grøntsagerne, når de 1 ½ time er gået og lad det simre sagte videre ca. 45 minutter.
Serveres med hakket persille og citronskal.
Et lækkert brød, en god kartoffelmos eller en god vintersalat fx grønkålssalat er herligt til denne simreret. En ret med kraftig smag, der kun bliver bedre af at blive lavet den første dag og spist den næste.