Lagkage med hvid chokolademousse og hyldeblomstfromage

En skøn lagkage med smag af sommer og hyldeblomst. Både med mousse og fromage. Mums.



Hvid chokolademousse

  • 200 g hvid chokolade
  • 4 æggeblommer
  • 25 g smeltet smør
  • 4 dl fløde pisket til skum

Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt æggeblommer og den smeltet smør under omrøring. Vend til sidst den stivpisket flødeskum i.



Hyldeblomstfromage

  • 3 æggeblommer
  • 1 dl sukker
  • 1,5 dl hyldeblomstsaft koncentreret
  • 2 dl fløde
  • 4 husblas

Sæt husblas i blød i koldt vand ca. 3-4 min. Smelt det over vandbad.
Pisk æggeblommer og sukker lyst og luftigt. Det tager ca. 5 min. Tilsæt hyldeblomstsaft. Pisk fløden stiv. Hæld den smeltede husblas i æggeblandingen i tynd stråle under konstant omrøring. Vend til sidst flødeskummet forsigtigt i under varsom omrøring.

3 hvide lagkagebunde

Lagkagen monteres med den hvide mousse mellem de to nederste lag bunde og fromagen i det øverste. Laves i springform med vitawrap på sider og bund. Vendes ud på fad, når den er stivnet.
Kagen skal stå ca. 4-5 timer og sætte sig inden pyntning og servering:) Kagen kan med fordel laves dagen i forvejen.
Her pyntet med marcipan låg og hyldeblomster og hvid chokolade på toppen:) Den lidt “solide” mousse står super godt til den “lette” fromage:).

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.